Om Eva Patursson

håndlæsning af Eva patursson

Starten.

Jeg havde gennem mange år sideløbende med mit lærerjob interesseret mig for håndlæsning. Med et par bøger til hjælp lavede jeg aftryk af folks hænder og prøvede så at danne mig et indtryk af den person, der havde lagt hænder til. Sådan lidt i retning af: ”Når din livslinie ser sådan ud, får du nok ikke så mange sygdomme.”

Eller: ”Med den håndfacon er jeg sikker på, at du er et ordensmenneske.”Ligesom når man bruger ugebladenes horoskoper. Altså meget upræcist og uden den grundlæggende viden om håndens fortælling. Men spændende syntes jeg, det var.

Uddannelsen.

Da jeg så fik lidt mere tid som efterlønner, besluttede jeg at tage en rigtig uddannelse. Det blev på ” Den Nordiske Håndlæserskole” hos islændingen Sigridur. At hun var islænding, gjorde kun interessen stærkere, for der er islandske gener i familien. Fra dag 1 var jeg helt solgt. Utroligt, at man kunne finde ud af så mange detaljer om et menneskes karakteregenskaber bare ved at studere dets hænder. Jeg er blevet stadig mere fascineret, jo mere jeg har lært. Og jeg lærer hele tiden mere.

 Puslespillet.

Jeg plejer at sige, at håndlæsning er som at samle et puslespil. Hver brik fortæller en lille del af historien. En håndlæsers opgave er så at samle alle brikkerne og få et nuanceret billede frem. Ofte møder jeg modsætningsfyldte brikker. Men det er jo ikke så underligt, da vi som regel har mange modsatrettede egenskaber. Man kan sagtens overordnet være et ordensmenneske og så alligevel skabe rod omkring sig, mens man arbejder med noget, der optager én.

Hvis du har nogen spørgsmål så skriv endelig.

Venlig hilsen    

Eva Patursson, Skælskør    mobil 2163 7783     eva@patursson.dk